“Jeg tror ikke, det handler om køn”
Hvordan kan vi få studerende til at reflektere over køn som en dimension i lærerarbejdet? I projektet blev vi opmærksomme på, at det at tale om køn i pædagogisk praksis kunne være svært og ofte blev mødt med modstand fra de studerende. Denne øvelse tager afsæt i en aktivitet i undervisningen, hvor naturfagsstuderende i grupper diskuterede kønsperspektiver i nærbilleder fra deres praktik.
Formål: At reflektere over studerendes tilbageholdenhed i forhold til at se og tale om køn. At reflektere over underviserens rammesætning af samtaler om køn.
Kontekst/deltagere/tid: 3-6 læreruddannere, derefter plenumrefleksion. Øvelsen tager 30-45 minutter afhængig af gruppeantal og evt. plenumsamtale.

Beskrivelse
I gruppen skal I først læse Martins nærbillede fra praktikken og derefter observationen fra undervisningsaktiviteten på læreruddannelsen. Derefter skal I diskutere nedenstående spørgsmål:
• Hvorfor tror Martin ikke, at det handler om køn?
• Hvorfor siger Martin ikke noget i gruppearbejdet efter, at de har talt om hans nærbillede?
• Hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser kunne man som underviser have når man rammesætter og understøtter studerendes gruppearbejde omkring køn?
Martins nærbillede
Jeg er i en 6. klasse i madkundskabslokalet. Mens grupperne er i gang med at lave mad, ser jeg Max sidde i en vindueskarm og kigge på, at hans gruppe laver mad.
Jeg spørger Max, hvorfor han sidder og kigger på de andre, hvortil han svarer, at ”det er kvinders job at lave mad”. Jeg siger, at Max også kan vaske op, men han svarer igen, at det er kvinderne, der skal gøre det. Det virker som om, at han mener det, han siger. De andre elever i Max’ gruppe snakker ikke med ham i løbet af madlavningen og ignorerer hans påstande om kvindernes funktion i et køkken. Det føles som om, at de har givet op på at inddrage Max i madlavningen.
Observation fra undervisning på læreruddannelsen
De studerende deltager i en aktivitet, hvor de skal læse nærbilleder fra praktikken højt for hinanden og efterfølgende diskutere, hvordan køn har betydning i det pågældende nærbillede.
I gruppen er der tre studerende, Louise, Amina og Martin. De starter med Martins nærbillede. Han siger, at han er dårlig til at læse højt, hvorfor de tre andre i gruppen læser nærbilledet på hans skærm. Nærbilledet udspiller sig i madkundskab, hvor Martin oplever en dreng, der ikke ønsker at deltage med henvisning til at ”det er kvindernes job at lave mad”.
Martin: Jeg ved ikke, om det er kønnet, der spiller en rolle her.
Amina: Hvad tænker du selv om det?
Martin: Jeg tror ikke, det handler om køn.
Louise: Hvordan kan du sige det, når han siger, at det er kvindernes job at lave mad.
Martin: Han var ikke så aktiv. Jeg tror, det er fordi, han gerne vil slippe for at lave noget.
Amina: Men hvorfor tror du så, at det er den forklaring, han vælger?
De studerende i gruppen går i gang med de andre nærbilleder. I de efterfølgende diskussioner af nærbilleder siger Martin ikke noget.

Overvejelser
Køn er en af mange kategorier der påvirker studerendes deltagelse i undervisningens aktiviteter. Andre kategorier som etnicitet, klasse og seksualitet intersekter med kønskategorien og får betydning for de studerendes mulighed for at deltage og gøre sig relevant, i faglige snakke omkring køn i skolen.
Kønsblindhed kan således også være et udtryk for forskellige studerendes forskellige deltagelsesmuligheder i de konkrete læringsaktiviteter.
Videre inspiration:
Mangler du inspiration til at rammesætte undervisningen angående køn i naturfag? Se siden ‘Præsentation: Hvorfor fokusere på køn i naturfag?’ hvor du finder et forslag til, hvordan du kan begrunde et fokus på køn i naturfagsundervisningen.