At undersøge køn i praktikken
Gennem projektet oplevede vi til tider, at de studerende havde stor modstand mod et fokus på køn i naturfagene. Foruden at emnet kan være sårbart, kunne det virke irrelevant at have øje for køn, når undervisningsindholdet er naturfagsdidaktik.
Vi fik øje på, at meningsfuldheden blev større, når de studerende var i praktik. Det var som om, at praktikken håndgribeliggjorde køns betydning for børns fællesskaber og deltagelsesmuligheder.
Men en ting er at få øje på køns betydning i pædagogisk praksis. En anden ting er at undersøge det systematisk, og det kan man f.eks. gøre gennem observationer.
Kønsklog observation
Når der observeres i praktikken, kan man f.eks. være opmærksom på kønnede mønstre i forhold til disse tre indholdsområder: Elevfællesskaber og sociale dynamikker; Kommunikation og relationer mellem lærer og elever i klassen; Deltagelse og forventninger i fagundervisningen:
Elevfællesskaber og sociale dynamikker
Her undersøges elevernes måde at være sammen på, tale med hinanden, in- og eksklusionsmekanismer i skolens undervisning og i det sociale fællesskab ved at stille spørgsmål som: Hvordan har kønnede normer og forventninger betydning for elevernes måder at være sammen på? Hvem snakker med hvem og om hvad? Hvem må være med? (se eks. 1. observationsskema)
Kommunikation og relationer mellem lærer/elever i klassen
Her undersøges, hvordan lærere kommunikerer og agerer over for eleverne. Hvordan udvises der omsorg og nærhed overfor børnene? Hvem får kram og hvem bliver opmuntret? Hvordan hjælper læreren eleverne? Hvem går læreren oftest hen til, og hvem får ordet? Hvem lader læreren arbejde selv, og hvem lades måske i stikken? (se eks. 2. observationsskema)
Deltagelse og forventninger i fagundervisningen
Her undersøges hvilke forventninger, der ligger mere eller mindre implicit i den undervisning, der finder sted. Hvilke forudsætninger kræver undervisningen, og hvilke børn lever op til disse? Hvilke normer er der i faget, som kunne ligge til grund for lærerens forventninger? Hvordan arbejdes der med differentiering og deltagelsesmuligheder for alle børn? Hvilke børn bliver udsatte i denne type undervisning?
De tre fokusområder kan være en del af en anden eller større undersøgelse, hvor de kønskloge opmærksomheder bidrager til en større forståelse af det, der foregår i skolens praksis.
Hvad gør man med observationerne bagefter?
Når de studerende har undersøgt en problemstilling eller et fænomen i skolens praksis gennem observation kan de evt. håndgribeliggøre situationerne ved at udforme en case eller et didaktisk nærbillede, der kan bruges til analyse af kønnede mønstre.
I fanen ‘cases’ kan I se nogle eksempler fra projektet.
Udover at der formuleres cases, kan observationerne også bruges til at udvikle nye (kønskloge) handletiltag i praktikken.
Referencer
Observationsskemaerne er fra:
Mottelson, M. (2019). Almen undervisningskompetence: Undersøgende studier. Hans Reitzels Forlag.