Forundringsvæg
I flere af projektets afprøvninger havde underviserne på læreruddannelsen en interesse i de studerendes forforståelser angående køn og naturfag. Hvad tænker de studerende umiddelbart om køn og dets betydning ind i et fag? Finder de det overhovedet relevant? Forundringsvægøvelsen kan bruges til at få fat om de studerendes forskellige perspektiver på disse spørgsmål.
Formål: At systematisere undersøgende arbejde. At samle de studerendes undren om køn og naturfag (eller et andet fag, men i resten af øvelsesbeskrivelsen vil naturfag være eksemplet). At synliggøre de studerendes perspektiver.
Kontekst/deltagere/tid: I undervisningsfaget. Individuelt, i par eller i grupper. Øvelsen tager 45-60 min.

Beskrivelse
1. Underviseren vælger et start-input. Det kan fx være et resultat fra forskning om køn og naturfag, et spørgsmål som “hvad undres og forundres I over vedrørende køn og naturfag?” eller en case fra praksis.
2. De studerende formulerer spørgsmål på post-its. Individuelt, i par eller i grupper. Et spørgsmål på hver seddel.
3. Alle sedlerne hænges op på en væg eller en tavle.
4. Sedlerne sorteres. De studerende kan først se dem igennem og komme med bud på mulige kategorier, hvorefter man i fællesskab deler sedlerne op. Nu har I et billede af, hvad der fra de studerendes perspektiver er særligt interessant i forhold til det givne input.
5. Undervisningen skal nu tage afsæt i forundringerne. I kan fælles diskutere mulige svar og refleksioner på forundringerne, eller forskellige grupper af studerende kan undersøge forskellige spørgsmål og præsentere for holdet.
6. Fremtidige undervisningsgange kan eventuelt planlægges på baggrund af forundringerne. Forundringerne kan også danne afsæt for aktioner i de studerendes praktik.

Opmærksomheder/overvejelser
Det kan kvalificere forundringerne, hvis der forinden formidles noget grundlæggende viden om køn og naturfag til de studerende. Det kan fx tage afsæt i Slides om køn og naturfag, der handler om viden på feltet.
En naturfagsundervisers overvejelser
Lars Sejersgård, Fysik/kemi-underviser, fortæller:
Vi brugte forundringsvæggen på læreruddannelsen i undervisningsfaget f/k i forbindelse med et længerevarende fokus på, hvad kønsbevidst undervisning er, og hvordan det kan se ud i naturfagene. Det viste sig at flere studerende undrede sig over elevernes forforståelser – hvor de kom fra og hvad der skete med dem. Biologisk køn spillede her en vis rolle – særligt i sammenhæng med at nørd-rollen virkede mest tilgængelig for elever med biologisk drengekøn, og at man netop skulle være eller ville noget særligt for at kunne ”blive til noget” inden for faget. Man skulle f.eks. nok være meget klog, og i hvert tilfælde var engagement i faget ikke noget, der gjorde en socialt populær. Der var også en del refleksioner over værdien af rollemodeller– hvad betyder det f.eks. at relativt mange af f/k-lærerne er mænd i en skole, hvor kvinderne ellers klart er i overtal? På en post-it stod f.eks.: Er Elon Musk et forbillede, og på en anden: Hvorfor forbinder eleverne ikke kvindelighed med det at være forsker eller igangsætter inden for naturvidenskab?
Gennemgående var det tydeligt at de studerende gerne ville blive klogere på, hvor kønsstereotype forestillinger kommer fra, når der egentlig snakkes så lidt om køn både i og uden for skolen – ikke mindst blandt eleverne, og når opdelingen på arbejdsmarkedet er så relativt markant.