Køn i underviserrollen
På hvilke måder spiller kønskategorien ind i vores arbejde som læreruddannere? Har underviseres køn en betydning for, hvordan vi tilgår undervisningen? Har vores køn betydning for, hvordan vi bliver mødt af og møder de studerende? Dette er spørgsmål, som de deltagende undervisere i projektet blev optaget af. I et spørgeskema blev undervisere i naturfaggruppen bedt om at forholde sig til hvordan og om deres køn fik betydning i deres praksis. Nedenstående øvelse sætter fokus på nogle af fundene fra spørgeskemaet og inviterer ind til en refleksion om kønskategorien (og andre sociale kategoriers) betydning for vores undervisningspraksis på læreruddannelsen.
Formål:
Øvelsen skaber en øget bevidsthed om egne og andres identitetskategorier, samt hvordan privilegier og magt, bliver fordelt forskelligt i en undervisergruppe. Øvelsen kan igangsætte samtaler om hvordan sociale kategorier og stereotyper giver forskellige deltagelsesmuligheder for os som undervisere – og derved også for de studerende. Formålet med øvelsen er at skabe en faglig refleksion hvor underviserrollen og selve kulturen på læreruddannelsen bliver sat i centrum.
Kontekst/deltagere/tid:
Øvelsen egner sig til en pædagogisk dag, et faggruppemøde, teammøde, eller et tværfagligt møde. I grupper af 3-6 deltagere. Øvelsen tager 45 min – 1,5 time alt efter gruppestørrelse og kontekst.
Beskrivelse
Del 1:
Start med at læse indflyvningsteksten og citaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt naturfagsundervisere op for deltagerne.
Del 2:
(Individuelt i 5 min.) Udvælg 4 af de følgende kategorier, du umiddelbart tænker har særlig indflydelse på dit professionelle virke som underviser:
Køn, alder, seksuel orientering, etnicitet, religion, politisk orientering, klasse, familiestatus, profession, race, geografisk bopælsstatus.
Del 3:
Med uret præsenterer alle sig på skift for gruppen gennem de forskellige kategorier. Fx: “Jeg er er en ung kvinde fra middelklassen, og så er jeg mor”
Del 4:
Efter præsentationsrunden drøfter I i gruppen (15 min.)
– Hvilke kategorier er synlige og usynlige, og hvad betyder det for dig?
– Er der specifikke situationer, der fremhæver visse kategorier og skjuler andre?
– Er der kategorier du bevidst prøver at skjule eller fremhæve?
Del 5:
(Individuelt 5 min.)
Udvælg den kategori du efter drøftelsen umiddelbart finder vigtigst for din professionelle identitet. Find dernæst en stereotyp, der er forbundet med kategorien og formuler hvordan du afviger fra stereotypen. Formuler sætninger således:
Jeg er _____, men ikke______
Det kunne f.eks. være:
Jeg er kvinde, men ikke mor
Jeg er ung men ikke uerfaren
Jeg er hvid, men ikke dansker
Jeg er muslim, men drikker alkohol
Del 6:
Præsenter jeres antistereotyper/afvigelser for hinanden. Tal efterfølgende sammen om, hvilken betydning stereotyper og kategoriseringer spiller i jeres arbejde som læreruddannere. Er de vigtige at forholde sig til? Har de betydning for jeres mødekultur (f.eks. hvem der siger hvad og hvor meget til møder?). Har det betydning for rekruttering og modtagelsen af nye kollegaer? Har det betydning for de studerende og jeres undervisning?
Uddrag af citater fra spørgeskemaundersøgelse
Foretaget på Læreruddannelsen forår 2023 blandt naturfagsunderviserne.
“Jeg er bevidst om mit køn og forsøger at underspille mit køn i underviserrollen. Jeg klæder mig relativt androgynt, fordi jeg ikke ønsker at sende uhensigtsmæssige signaler. Jeg er bevidst om de studerendes køn og på ikke at komme til at favorisere nogen. Jeg er meget bevidst om, at min kommunikation ikke må kunne misforstås som flirtende” (kvindelig naturfagsunderviser).
“Personlighed i form af holdninger og værdier er en medfølgende (vigtig) del af at være underviser. Og normativitet kan ikke undgås! Men jeg er (endnu mere end jeg har været) opmærksom på, at jeg ikke gør eller siger noget, der kan virke ‘me too-stødende’” (mandlig naturfagsunderviser).
“Nej – mit relationsarbejde fokuserer på den enkelte studerende og kønnede refleksioner indgår ikke i min strategi for det arbejde – tværtimod. Det samme gælder i forhold til fællesskabet. Jeg er dog opmærksom på at klæde mig neutralt – og praktisk i forhold til arbejde i laboratoriet. (…) Jeg har en stærk ambition om at køn netop ikke skal spille ind på undervisningen på andre måder end som genstandsfelt for drøftelserne af de studerendes praktik og kommende profession” (kvindelig naturfagsunderviser).
Kønskloge overvejelser
Hvis øvelsen laves på et faggruppemøde eller i en sammenhæng med mange deltagere, anbefaler vi at der udnævnes en facilitator der hjælper med at styre tiden og samler op på de refleksioner øvelsen har sat i gang i de forskellige grupper.
Husk at refleksioner omkring identitet, kategorisering, magt og privilegier altid foregår i et spænd mellem det professionelle og det personlige og at der er forskel på hvor sårbar og udsat man kan føle sig i en gruppe på baggrund af de intersektende kategorier ens professionelle identitet forbinder sig med. Kommuniker altid respektfuldt og nysgerrigt.
Videre inspiration:
Denne øvelse er inspireret af Sara Louise Muhrs beskrivelser af ‘Normkritiske metoder’. Metoderne kan findes i hendes bog:
- Muhr, S. L. (2019). Ledelse af køn. Hvordan kønsstereotyper former kvinders og mænds karrierer. En bog om barrierer og nye strategier. Djøfs Forlag. S. 225- 245.
Sara Louise Muhrs pointer og forskning bliver ligeledes formidlet i denne podcast: